Enkelt, hurtigt og lige til at gå til. Dennis Granhøj fra Snoghøj blev hjulpet godt igennem sit renoveringsprojekt af familiens hus fra 1974 ved sit valg af en total løsning med DLH Thermogulv.
Da Dennis Granhøj besluttede at renovere sit hus fra 1974, var han ikke i tvivl – huset skulle nu være med gulvvarme. Han syntes dog samtidig, udsigten til udgravning af knap 140 kvadratmeter for at støbe gulvvarme, var en voldsom stor opgave.
Han rådførte sig med den lokale tømmerhandel, der foreslog DLH Thermogulv. Dermed fik Dennis Granhøj en komplet gør-det-selv løsning, inklusiv totalrådgivning om montering af spånplader med for-fræste spor til varmeslanger, montering af varmefordelingsplader og varmeslanger samt et komplet og forhåndsindstillet teknikskab monteret med pumpe, termostater, styreboks og trådløse rumfølere, klar til brug.
Det betød, at Dennis Granhøj lynhurtigt kunne sparke løsningen med støbt gulvvarme til hjørne.
“Og jeg må indrømme, jeg er meget tilfreds med, at jeg valgte løsningen med DLH Thermogulv. Det er både særdeles komfortabelt i den daglige brug og lige til at gå til, når det skal lægges, hvis man har tæft for håndværk og gør-det-selv projekter. Prikket over i´et har været det komplette og færdigsamlede teknikskab, der er indstillet på forhånd. Det fungerer jo nærmest som plug & play”, fortæller Dennis Granhøj, som selv stod for hele renoveringsopgaven.
Normalt er målene på det færdigsamlede teknikskab 100×100 cm. Det betød desværre, at der ikke var plads til teknikskabet ved husets eksisterende VVS-teknik, hvilket dog var meget vigtigt, da teknikskabet skulle placeres i forbindelse med husets fjernvarmetilslutning, og derfor ikke kunne flyttes.
“Men den udfordring blev løst nemt og enkelt med et specialfremstillet teknikskab på 80×80 cm, som jeg kunne montere ved husets eksisterende VVS-teknik og dermed tilslutte husets andre installationer. Da alle kredsløb i teknikskabet var markeret på forhånd til husets elleve varmekredse, var det ikke engang nødvendigt at benytte en VVS-montør for at tilslutte varmeslangerne og få gulvvarmeløsningen til at køre,” påpeger Dennis Granhøj.
Desuden skulle teknikskabet monteres med en omformer til at sænke fjernvarmevandets temperatur. Det skyldes, at fjernvarmeværkernes fremløbstemperatur – afhængig af årstid – typisk svinger mellem 70-100 °C, hvilket vil medføre skader på alle former for overgulve, hvis temperaturen ikke bliver sænket til omtrent 30 °C, inden det bliver sendt ud i husets lukkede gulvvarmesystem.
“Jeg valgte desuden at benytte mig af professionel og ekstern rådgivning fra den lokale tømmerhandel til mit projekt. Dermed sikrede jeg, at jeg på baggrund af de udarbejdede tegninger kunne føre varmeslangerne korrekt rundt i hele huset”, fortæller Dennis Granhøj, som dermed sparede både en masse tid og sikrede sig unødige bekymringer om forkert montering.
“Jeg har fået rådgivning og vejledning, når jeg har haft brug for det, og der er blevet ageret lynhurtigt og effektivt på mine spørgsmål. Jeg har desuden sparet en masse tid ved at få leveret alle materialer til både gulvvarmeløsning og teknik fra én enkelt leverandør og dermed undgået at indkøbe flere materialer, end jeg har haft brug for til mit projekt”, påpeger Dennis Granhøj.
“Det kan næsten ikke blive lettere, og det har ganske enkelt været en stor fornøjelse at arbejde med DLH Thermogulv”, slutter Dennis Granhøj.
Den lokale tømmerhandel leverede alle materialer fra DLH samt professionel rådgivning med beregninger og udarbejdelse af tegninger til montering af varmeslanger og teknikskab.
De forfræste spånplader er monteret direkte på strøer. Hulrum på 200 mm under strøer var isoleret med 50 mm. Inden montering af spånpladerne blev den eksisterende isolering fjernet, og efter montering blev der blæst ny isolering i hulrummet.
Badeværelse og bryggers har fået lagt fibergips og støbte klinker som overgulv på DLH Thermogulv. I resten af huset er der ovenpå DLH Thermogulv monteret 12 mm Orkla undergulv og efterfølgende overgulv.
• Forfræste spånplader – CE og MK godkendte til vådrum
• Varmefordelingsplader – søm-fri
• 5 lags PE-RT rør med indstøbt iltspærre
• Diverse fittings og bukkefix
• Færdigsamlet og indstillet teknikskab m. pumpe, termostater, styreboks, rumfølere mm.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.