LVL gulvstrøer fra DLH er opbygget af 3 mm parallelt limede finerlag bestående af langsomt voksende nåletræ. Dette giver en unik form- og retningsstabilitet, samt styrke. Disse gulvstrøer sikrer en stærk og stabil konstruktion, hvor spild pga. revner, knaster osv. minimeres kraftigt.
DLH’s LVL gulvstrøer kan anvendes som konstruktion og underlag for mange typer bærende gulve, såsom massive plankegulve, parket, gulvspånplader, gulvplader i krydsfiner, OSB, mm.
LVL strøernes indbyrdes afstand fastlægges ud fra valg af belægning. Lægningsprincipper for opklodsede gulve er i detaljer beskrevet i TRÆ 41, trægulve, lægning og reparation udgivet af Træbranchens oplysningsråd eller Gulvfakta.
Træsort: Fyr/gran
Fugtindhold: 8-12 %
Lim: Fenol-lim WBP – E1
Vægt: 520 kg/m3
Godkendelse: CE-Mærket i henhold til DS/EN 14374-2004
Opbevaring: Placeres på et plant underlag uden nogen form for kontakt med jord og med mulighed for ventilation under strøerne. Strøerne skal beskyttes mod nedbør og direkte sol.